Boligkøbsaften - tirsdag d. 28. november okt. 2017 kl. 19.00-21.00.

Overvejer du at købe bolig? – Vi klæder dig bedst muligt på!

Se video fra tidligere boligkøbsaften her.

Købsmæglerne inviterer, i samarbejde med Nordjyske Bank, til en spændende boligaften. Her får du uvildig rådgivning fra Købsmæglerne om boligmarkedet. Undersøgelser viser at 80% af alle boligkøbere oplever usikkerhed i forbindelse med deres boligkøb – uanset om det er første, anden eller tredje gang der handles bolig. Kom og hør hvorfor vi mener, at en købermægler og den rigtige bank er uundværlig i et boligkøb, og hvordan en købermægler med sikkerhed kan spare dig for bekymringer og formentlig også mange penge i dit boligkøb.

Vi vil bl.a. behandle følgende emner:

  • Temperaturen på boligmarkedet.
  • Finansiering
  • Hvilke type lån kan man vælge?
  • Nybyggeri samt om- og tilbygninger ved bygningskonstruktør Carsten Christensen
  • Er det nu man skal købe bolig?
  • Sælgers ejendomsmæglers rolle
  • Faldgruber i forbindelse med boligkøb
  • Rådgivning til køber

VIND PRÆMIE TIL VÆRDI AF KR. 5.000Der vil som afslutning på arrangementet blive trukket lod om en gratis prisforhandling af din boligkøb til en værdi af kr. 5.000.

Tilmelding til info@koebsmaeglerne.dk eller på tlf. 31900155/31900156 Tilmeldingsfristen er mandag d. 27. oktober 2017. Arrangementet finder sted hos Købsmæglerne, Jyllandsgade 20, 9000 Aalborg.

Hos Købsmæglerne kan vi hjælpe dig ved dit næste boligkøb, og sikre dig en professionel forhandling med sælgers ejendomsmægler. Vi kender gamet, og ved hvilke knapper der skal trykkes på.

Vores mål er at skabe tryghed for dig, og afklare dine tvivlsspørgsmål til køb af bolig. På denne side har vi forsøgt at komme dig lidt i forkøbet med råd og vejledning til boligkøb.

Skulle du have yderligere spørgsmål, eller søger du professionelt vejledning til dit næste boligkøb, er du meget velkommen til at kontakte os.

Hvad er jeres bedste råd til boligkøb?

  • Sørg for at vide hvilken bolig du køber. Synliggør styrker og svagheder ved ejendommen.
  • Få lavet et pristjek på ejendommen, så du sikrer dig, at ejendommen står udbudt til den ”rigtige” pris.
  • Vær sikker på boligen passer til dine fremtidsplaner, og at den kan ”bære” en eventuel ombygning eller tilbygning.
  • Gør dig bekendt med byen og lokalområdet du er ved at købe bolig i. Hvilken skole tilhører i? Er der planer i fremtiden, som er til gene eller gavn for byen osv.

 

Hvor stort afslag kan man få i prisen?

Alle vil gerne lave den bedste handel og købe boligen billigst muligt. Der er flere faktorer der spiller ind på, hvor stort et afslag der kan opnås i prisen, og om der overhovedet er basis for et prisafslag.

Det afgørende er typisk:

  • Hvor længe har boligen været til salg?
  • Er der interesse fra andre købere?
  • Hvad er sælgers situation?

 

Hvad skal jeg vide ved køb af bolig?

Der kan være rigtig mange faldgruber ved boligkøb. Oftest spørger vi, om du er opmærksom på følgende:

  • Passer boligen til dine behov og fremtidsplaner?
  • Er beliggenheden den rigtige for dig?
  • Er der særlige kommuneplaner/lokalplaner for området du skal respektere?
  • Er der gæld udenfor købesummen bundet op på ejendommen?
  • Hvilke materialer er ejendommen opført i?
  • Hvem forsyner ejendommen med varme og vand?
  • Er evt. Renovering af ejendommen udført som selvbyg?

 

Får jeg brug for en boligadvokat?

En boligadvokat kommer typisk først ind i billedet når I har handlet jeres bolig på plads og underskrevet købsaftalen. Købsaftalen er typisk betinget af din rådgivers/advokats godkendelse.

Denne del er indeholdt i vores arbejde. Så vi kan faktisk tilbyde det samme som en boligadvokat - og mere til i og med vi kender ejendommen bedre efter at have været med i hele forløbet, kan vores juridiske godkendelse af handlen blive mere dybdegående.

 

Hvor meget kan vi købe bolig for?

Vi anbefaler, at du sammen med din bank, får lavet en beregning for hvilken prisklasse din kommende bolig bør ligge i. Det er altid en god ide, at få det afklaret inden man forelsker sig i et hus, hvor økonomien viser sig at blive for stram.

En tommelfingerregel for hvor meget man kan låne, kan være gældsfaktoren, som max bør ligge mellem 3 og 4 dvs. hustandens samlede indtægter før skat gange med 3-4 = husstandens samlet gæld.

 

Hvad er vigtigt ved nøgleoverdragelse?

Nøgleoverdragelsen er en meget vigt og ofte overset handling ved køb af bolig. Normalt foregår de fleste handler blot ved, at køber og sælger selv har udvekslet nøglerne.

For dig som køber er der en række ting du skal sikre dig på overtagelsesdagen.

  • Der skal aflæses el, vand og varme.
  • Det er vigtigt man som køber gennemgår hele boligen/ejendommen og sikrer sig, at sælger har fjernet alle ting.
  • Du har som køber undersøgelsespligt. Sørg derfor for at tjekke, at alle ting, fungerer, som de skal. Tjek f.eks. alle de hårde hvidevarer, at der er varmt og koldt vand i hanerne osv.

Har du Købsmæglerne med dig på overdragelsen, sikrer du dig at overdragelsen sker på bedste vis, og at eventuelle indsigelse til sælger sker rettidigt.

I vores tryghedspakke har vi nøgleoverdragelse med i vores ydelse.

 

Hvad er en Ejerskifteforsikring?

En ejerskifteforsikring er en forsikring, der kan tegnes inden I overtager huset. Ejerskifteforsikringen dækker alle skjulte fejl og mangler, som ikke er nævnt i tilstandsrapporten eller i el-tjekket.
Vær opmærksom på, at såfremt der er forbehold for steder den byggesagkyndige ikke har kunne besigtige, er disse steder ikke dækket af ejerskifteforsikringen.
For at forsikringen dækker, skal forsikringen være tegnet inden, at du som køber får udleveret nøglerne – også selvom dette sker inden den officielle overtagelse.

I vores tryghedspakke har vi rådgivning omkring valg af ejerskifte med i vores ydelse.

Hvorfor vælge købsmæglerne?

Ejendomsmægleren der sælger ejendommen er sælgers rådgiver, og specielt førstegangskøbere af bolig oplever ofte at mangle en at støtte sig til, gennem et boligkøb.

En købermægler er en købers professionelle rådgiver. Her varetages udelukkende din interesse. Du er derfor sikret din egen personlige sparringspartner gennem hele forløbet.

Når i når til forhandlingen af prisen på ejendommen, er du også sikret den optimale forhandlingssituation med ejendomsmægleren.

Her hos Købsmæglerne laver vi samtidig den efterfølgende juridiske gennemgang af handlen, hvor du ellers typisk skulle bruge en advokat.

 

Kan I erstatte en boligadvokat?

Vores arbejde som købermægler gør den typiske boligadvokat overflødig, så I har ikke brug for en boligadvokat til at gennemføre handlen.

Vi er medlem af Dansk Ejendomsmæglerforening, og har via dette medlemskab forsikringsdækning for evt. forsømt rådgiveransvar. Det er din garanti for tryghed.

 

Hvordan er vi sikret hvis I rådgiver forkert?

Skulle vi mod forventning overse noget i forbindelse med vores juridiske gennemgang af handlen, har vi naturligvis vores rådgiveransvar over for dig som forbruger. Vi er medlem af DE og er desuden af DE certificeret køberrådgiver med tryghedsmærke.

Det betyder at vi har en rådgiverforsikring, der dækker dig i tilfælde af forkert rådgivning.

 

Hvad koster rådgivning hos jer?

Vi har priser på enkeltydelser, men i langt de fleste tilfælde er det en fordel at vælge en af vores tre sammensatte pakker, hvor vi har lavet attraktive priser på samlepakker.

Pakkepriserne ligger fra kr. 4.900 til kr. 10.000,- inkl. moms.

Vi anbefaler vores tryghedspakke, hvor du har os med i gennem hele processes. Denne pakke koster kr. 10.000,- inkl. moms. For denne pris for du bl.a.:

  • Købsmæglerne med på besigtigelse

  • Pristjek af boligen

  • Juridisk gennemgang af købsaftalen

  • Rådgivning omkring valg af ejerskifteforsikring

  • Deltagelse i nøgleoverdragelse

Mange af vores kunder vælger at tilkøbe, at vi foretager prisforhandlingen med sælger ejendomsmægler. Det koster kr. 5.000 inkl. moms, men for mange kunder er det en rigtig god "investering", da vi forhandler en bedre pris på boligen.

Hvad er jeres baggrund?

Vi er to ejendomsmæglere med sammenlagt 29 års erfaring som ejendomsmæglere på sælgers side. Vi kender det nordjyske boligmarkedet særdeles godt. Derudover har vi gennem årene lært spillereglerne som ejendomsmæglere agerer efter i samspil med sælger.

Det kan du udnytte det til din fordel i dit næste boligkøb.