Sådan gør vi

Vi har skitseret det typiske forløb i en tidslinje nedenfor. Få et overskueligt overblik over, hvad vi kan hjælpe med afhængig af, hvilken pakke du vælger.

Vælg pakke og se forløb

Personligt møde om fremtidigt boligkøb
  • ​​Behovsafdækning samt udsøgning af relevante ejendomme
  • Snak om økonomi og finansieringsmuligheder
  • Oprettelse i køberkartotek hos relevante ejendomsmæglere

Når drømmen eller behovet for ny bolig opstår, melder der sig typisk mange tvivlsspørgsmål. Med et møde med Købsmæglerne så tidligt som muligt i processen – sikrer I jer tryghed og 100% vished om de mange muligheder for bedste forløb i jeres kommende bolighandel. Vi kommer gerne hjem til jer, eller vi kan mødes på vores kontor. Mødet er naturligvis gratis og uforpligtende.

I har fundet jeres fremtidige bolig men ønsker professionel besigtigelse
  • Pristjek af konkret ejendom
  • Gennemlæsning af el- og tilstandsrapport
  • Dialog om mulighed for at byggesagkyndig deltager i 2. besigtigelse

Når I føler I har fundet den rette bolig, som opfylder jeres behov og drømme, begynder de typiske overvejelser: – Er prisen rimelig? Har vi overset fejl og mangler i huset? Kan prisen mon forhandles? Passer huset til vores fremtidsplaner? Det er her vi hos Købsmæglerne har vores største ekspertise. Vi laver pristjek på boligen, gennemgår salgsopstilling og tilstandsrapporter på ejendommen. Såfremt der vurderes, at være behov for byggeteknisk rådgivning, foranlediger vi aftale med uvildig byggesagkyndig. 

Besigtigelse af ejendommen med Købsmæglerne
  • Professionel rådgivning om boligens egenskaber
  • Rådgivning om lokalområdet
  • Gennemgang af ejendommens kritiske skader jf. udarbejdet el- og tilstandsrapport. Evt. med deltagelse af byggesagkyndig

Vi ser det som vores fornemmeste opgave, at vi sammen besigtiger ejendommen. Herefter er vi klar til at rådgive jer, om evetuelle tvivlsspørgsmål samt mulighederne i boligen.   

Købsmæglerne udarbejder rapport om ejendommen
  • Overblik over boligens styrker
  • Overblik over boligens udfordringer
  • Budinstruks

Hos Købsmæglerne får I en konkret udarbejdet rapport om boligen, således I har det fulde overblik over boligens styrker og svagheder. I kan senere hen bruge rapporten som vejledning til, hvilke forbedringer I bør kaste jer over.

Beslutning om det videre forløb
  • Opfylder boligen Jeres behov?
  • Er boligen prissat rigtigt?
  • Passer boligens vedligeholdelsesstand til Jeres økonomi?

Ud fra ovenstående parametre er det nu tid til, at beslutte om I ønsker at gå videre med køb af boligen. Købsmæglerne er selvfølgelig med på sidelinjen hele vejen igennem denne proces, og altid klar til at råde og vejlede.

Forhandling
  • Personligt møde med Købsmæglerne om det videre forhandlingsforløb
  • Professionel prisforhandling af Købsmæglerne
  • Sikkerhed for den bedst mulige handel

Er det en god ide at have en professionel forhandler på jeres side? Det er vi hos Købsmægler ikke et øjeblik i tvivl om. Sælgers ejendomsmægler forhandler udelukkende på sælgers vegne. Derfor giver det mere ligevægt i forhandlingen, hvis begge parter har en professionel ejendomsmægler på deres side. Vi ved uden tvivl, hvilke knapper vi skal trykke på, og dermed opnå den bedste handel for jer.

Underskrift af købsaftale hos sælger/sælgers ejendomsmægler
  • Købsaftalen betinges af Købsmæglernes godkendelse af handlen i sin helhed
  • HUSK at købsaftalen udarbejdes i sælgers interesse
  • Købsaftalen er det gældende aftaledokument for handlen

Når der opnås enighed om pris og vilkår i en bolighandel, vil sælgers ejendomsmægler typisk gerne have underskrevet en købsaftale med det samme – således handlen bliver lukket. Med forbehold for Købsmæglernes godkendelse af handlen i sin helhed, kan I trygt underskrive købsaftalen hos sælgers ejendomsmægler. Købsaftalen eftersendes herefter til Købsmæglernes godkendelse.

Personligt møde med gennemgang af købsaftale dokumenter og evt. indsigelser fra Købsmæglerne
  • Købsmæglerne udarbejder godkendelseskrivelse med evt. indsigelser til sælger/sælgers ejendomsmægler
  • Gennemgang af forsikringer (bl.a. ejerskifteforsikring) og finansiering
  • Jeres sikkerhed for en tryg handel

Efter vores gennemgang af købsaftalen, indkaldes I til møde, hvor vi sammen gennemgår købsaftalen med fokus på om Jeres interesser er varetaget. Vi gennemgår desuden forsikringstilbud og finansieringsmuligheder for købet. Herefter laver vi skrivelse til sælger/sælgers ejendomsmægler med evt. indsigelser/ændringer til købsaftalen.

Endelig handel
  • Evt. indsigelser fra Købsmæglerne er afklaret med sælger/sælgers ejendomsmægler
  • Købsmæglerne tjekker handlens refusionsopgørelse og skøde inden underskrift med nem-id
  • Overblik over hvad I skal have styr på frem til overtagelsesdagen

Når alle forbehold er afklaret, og fortrydelsesfrist er udløbet opnås der endelig handel. Der er dog stadig dokumenter, der skal underskrives og gennemgås. Med Købsmæglerne på sidelinjen, sikrer I Jer, at alt er som det skal være.

Evt. rådgivning i forbindelse med valg af ejerskifteforsikring (Ikke relevant ved lejlighedskøb)
  • Personligt møde med rådgivning om begrebet ejerskifteforsikring
  • Rådgivning og gennemgang af de forskellige ejerskifteforsikringstilbud
  • Træf det rigtige og bevidste valg, og lad det ikke være en tilfældighed.

Når der er kommet styr på selve bolighandlen, skal der tages et vigtigt valg om ejerskifteforsikring. Hvad er en ejerskifteforsikring? Hvad er retsvirkningerne af forsikringen? Hvilket tilbud skal man vælge? Spørgsmålene er mange. Vi hjælper jer og gennemgår alt om ejerskifteforsikring samt de konkrete tilbud, der er indhentet.  Så I også i denne fase er sikret, at I træffer det rigtige og bevidste valg.

Tjekliste til overdragelsen af ejendommen
  • Sikkerhed for korrekt rådgivning om indsigelsesmuligheder
  • Tjekliste til ting der skal gennemgås ved overdragelse
  • Aflæsning af forbrugsmålere

Der er mange faldgruber i forbindelse med overdragelse af nøgler til Jeres nye hjem. Det er vigtigt at I får den rette rådgivning, om hvilke ting der skal fungere, og hvilke frister I har for indsigelser, såfremt I konstaterer fejl og mangler. Vælger I at tage Købsmæglerne med hele vejen, sikrer vi Jer, at I ikke får ubehagelige overraskelser.